23948sdkhjf

Butiksansatte får stress af ny lukkelov

Den nye lukkelov gør livet hårdt for butiksansatte i juletiden. Fleres steder har den butiksansatte kun otte timers hviletid efter en endt arbejdsdag.
Det er otte timer før en ny arbejdsdag begynder igen. Det skriver epn.dk.

De otte nattetimer skal bruges på at lukke butikken ned, transport hjem fra jobbet, sove, stå op og transport til arbejdet igen. Det oplyser Avisen.dk.

Fagforbundet HK Handel melder om en stigning i antallet af henvendelser fra nedkørte butiksansatte i flere steder i landet.

- Det er en pestillens for vores medlemmer, at de kun får otte timers hvile, men vi kan ikke gøre andet for dem end at sige, at arbejdsgiverne har loven på deres side, siger Finn Olsen fra HK Handel Sydjylland til Avisen.dk.

Det stigende antal henvendelser skyldes ifølge Finn Olsen, at lukkeloven sidste år blev ændret, så butikkerne kan holdere længere åbent.

Arbejdsmiljøloven siger desuden, at butikkerne må indskrænke medarbejdernes hvileperiode mellem vagterne i de sidste 14 dage op til jul.

Det betyder, at de ansatte kun får otte timers hviletid mod de 11 timer, de normalt har krav på.

HK Handel Østjylland mener, at arbejdsmiljøloven og lukkeloven skal ses igennem, siger formand Cliff Præstegaard.

- Arbejdsgiverne udnytter medarbejderne lige til grænsen. Vi har i år set flere eksempler på, at de ansatte kun har haft en enkelt dag fri i hele december, og det er overenskomststridigt, siger Marianne Andersen, der er faglig sagsbehandler i HK Handel Midtvest.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094